Sund og bæredygtig …

Når man som dansker kommer til Frankrig, er det svært ikke at blive begejstret for den gastronomiske kultur. Franskmændene bruger mange penge på mad – de køber gode og dyre råvarer i store mængder, og de spiser meget ofte på restauranterne, som der er masser af, og hvor man konsekvent leverer spændende og varierede retter.

Den franske gastronomi er på mange måder meget forskellig fra den danske – der er lettere adgang til gode råvarer. Man har ikke så travlt. Arbejdskraften er ikke så dyr (mindstelønnen er pt €8,68 pr. time, altså ca. 68 kr.). Momsen er kun 5% for fødevarer og restaurationsbesøg. Samtidig holder mange fri 2-3 timer midt på dagen, og det giver tid til at mødes på et spisested, hvilket man i høj grad gør.

Man ser også tre generationer af familierne samlet for at spise. Ikke mindst om søndagen, hvor alle restauranterne er propfyldte til middag. De små børn sidder forbavsende roligt og deltager på lige fod i måltidet – de får samme, varierede mad som alle andre. Den fælles spisning er en integreret del af familiens og samfundets kultur.

Ingen kommissærer
Hvad savner man så i den franske madkultur? Jo, manglen på smileys falder i hvert fald i øjnene. Der er ikke en samling kommissærer, der nidkært overvåger hygiejnen. Der er ikke en demonstrativ udstilling af sure eller glade smileys. Til gengæld er der et særdeles kritisk og kyndigt publikum, som godt ved, hvor de vil spise.

Jeg husker en episode for et par år siden, hvor kommissærerne havde fået øje på det fælles sønderjyske kagebord, der årligt afvikledes på havnen i Gråsten. Det blev forbudt, for som den københavnske kommissær skråsikkert påpegede på tv: Man kan jo ikke vide under hvilke hygiejniske forhold, de kager er fremstillet. Nej, det havde hun jo ret i, og det var jo grundlag nok for, at kommissærsamfundet kunne forbyde dette århundredgamle, kulturelle arrangement.

Sterilitet giver allergier
Allergier er et stigende problem i moderne samfund. Men rent faktisk opstår allergierne som en følge af det sterile miljø, vi lever i! Det har den forskerne for nylig opdaget. Når vores immunforsvar ikke konstant er beskæftiget med bakteriologiske småangreb, opfinder immunforsvaret selv “angreb”, som det reagerer imod, og det opleves som allergier.

Det er altså sundt at leve i et rent, men ikke sterilt, miljø med biodiversitet også på det bakterielle niveau.

Kulturel fattigdom
Hvorfor skal vi så have kommissærer, der ser salmonella allevegne, og tildeler sure smileys, hvis der ligger en skive agurk på gulvet i et køkken? Kommissærmentaliteten giver ganske enkelt en kulturel forarmning, som hverken er psykologisk eller miljømæssig gavnlig.

I en af Koldings skoler havde man får et par år siden ansat en asiatisk dame, der dagligt fremtryllede små, billige, sunde og spændende måltider til glæde for børn og lærere. Det blev lukket af sundhedsmyndighederne. Damen kunne så sandelig lave mad, men hun havde jo nok ikke været på det officielle hygiejnekursus. Der var nu ikke en eneste klage eller et eneste tilfælde af dårlig mave eller lignende. Så hvem havde egentlig glæde af, at dette lille uformelle arrangement blev lukket?

Hygiejnehysteriet virker fuldkommen løsrevet fra det, man med god ret kalder “almindelig sund fornuft”. Får det lov at videreudvikle sig (og det gør alle offentlige systemer øjensynlig), ender vi med et ekstremt fattigt samfund:

Bon appetit …